TELEFON 51 77 59 09

Hvis jeg ikke tager telefonen, så læg en besked. Jeg tager ikke telefon når jeg behandler - men jeg vender hurtigst muligt tilbage til dig.

 

VELKOMMEN TIL JANES FODCLINIQUE

Statsautoriserede fodterapeuter er specialuddannede i at undersøge, behandle og vejlede i fodsundhed.


Balancen for helhed sidder i fødderne, i fødderne er roden til al indre velvære og trivsel. Så er der problemer med dine fødder, smitter det af på både din indre og ydre balance. Fod behandlinger er en nødvendighed for rigtig manges velvære og derfor en vigtig opgave der skal løses.


Fodterapi er forebyggelse og behandling af fodlidelser ydet af en statsautoriseret fodterapeut. Autorisationen er din garanti for fodterapeutens anerkendte uddannelse og dermed behandlingens kvalitet.

Fodterapi kan være en nødvendig del af behandlingen f.eks. ved sukkersyge og mange gigtlidelser. Vi har imidlertid alle behov for den forebyggende indsats, der består i kontrol af fodstatus, vejledning om egen pleje, fodtøj, fodgymnastik og andet, som kan bevare sunde fødder eller give øget mobilitet.
Fodterapi er også klipning af negle, beskæring af hård hud og ligtorne og fremstilling af småaflastninger.

En statsautoriseret fodterapeut behandler en nedgroet negl let og smertefrit ved hjælp af en metalbøjle, der fastgøres til neglen med lim. Fejlstillinger i fødderne aflastes med indlægssåler fremstillet efter funktionelt aftryk.

Al behandling hos en statsautoriseret fodterapeut foregår selvfølgelig under sterile og hygiejniske forhold, derudover er helhedsoplevelsen vigtig hos mig, så du kan opleve ro og omsorg til netop din behandling, så du igen kan ”lande” på fødderne.

En behandling er ikke kun at få klaret udfordringen, men at være til stede og behandle enkeltvis og ud fra unikke præferencer. Noget som der sættes tid af til, og som særligt spørges ind til i klinikken.

Fodterapeut Jane Nissen  · Adelgade 109C · 540 Bogense · Bookning: 5177 5909